OK

Professionelt udført gulvafslibning
Vi giver dine gulve nyt liv – hurtigt og nemt

Gulvafslibning

Professionel gulvafslibning i høj kvalitet til lave priser. Vi klarer store som små opgaver for både private og erhverv og rykker gerne ud med kort varsel.

Læs mere

Gulvbehandling

Efter en afslibning skal gulvets overfalde forsegles med en efterbehandling. Træf det rigtige valg for dine gulve med vores guide til efterbehandling.

Vis guide

Priser

Vi tilbyder gulvafslibning og efterbehandling til attraktive priser. Se vores prisliste for de forskellige typer behandlinger samt rabatmuligheder.

Se Priser

Professionel gulvbehandling og gulvafslibning i København og omegn

Dansk Gulvservice tilbyder løsninger inden for gulvafslibning og efterbehandling i høj kvalitet og til fornuftige priser. Vi bestræber os på professionel rådgivning og god kommunikation – som kunde skal du føle dig tryg, og det skal være nemt og ligetil at bestille afslibning og kommunikere med os.

Vi udfører afslibning, gulvafhøvling og forskellige efterbehandlinger herunder lakbehandling, ludbehandling, oliebehandling og sæbebehandling. Dansk Gulvservice yder også forskellige rabatter og tilbyder gratis rådgivning, så kontakt os gerne for et uforpligtende tilbud og få en god pris på gulvafslibning i København og omegn.

Værd at vide, før du bestiller afslibning af gulv

Nedenfor kan du finde svar på de spørgsmål, vores kunder oftest stiller. Det er en god ide at læse dem, inden du bestiller en afslibning af dit gulv.

Skal mit gulv høvles eller slibes?

Det er vigtigt at fastslå, hvilken stand gulvet er i. Er der store hakker eller dybe ridser i? Er der fernis eller limrester på gulvet? I så fald skal gulvet afhøvles inden afslibning. Hvis gulvet er uden dybere ridser og hakker, så er det i mange tilfælde nok med en gulvafslibning. Ved en afslibning nøjes vi med at fjerne en mindre del af overfladen for at rense den for gammel behandling, så gulvet gøres klar til en ny overfladebehandling.

Hvilken efterbehandling passer bedst til mit gulv?

Dansk Gulvservice tilbyder forskellige behandlinger efter afslibning: lud-, lak-, olie- eller sæbebehandling. Valget af efterbehandling afhænger af dine ønsker til funktionalitet og udseende.

Ønsker du en stærk og glat overflade med et minimum af vedligeholdelse, bør du vælge en lakbehandling. Vi benytter en lak, der ikke har så høj glans, hvilket giver gulvet et mere naturligt udseende. Ulempen ved lak er, at ridser og misfarvninger ikke kan vaskes væk, hvilket man i nogle tilfælde kan med gulve, der er behandlet med lud, olie eller sæbe. På lakerede gulve kan ridser og misfarvninger kun fjernes med en ny gulvafslibning og lakering.

Ønsker du et naturligt udseende, bør du vælge en efterbehandling med olie, naturlud eller sæbe. Ludbehandlede og olierede gulve rengøres med en speciel gulvsæbe og skal plejes løbende. Den store fordel er, at ridser og pletter ofte kan fjernes ved vask.

Læs mere om vores efterbehandlinger her.

Hvor lang tid tager en gulvafslibning?

Varigheden af opgaven afhænger af størrelsen og antallet af rum, samt hvor mange lag efterbehandling, der skal påføres. De fleste opgaver kan dog klares på to til tre dage.

Hvornår må jeg gå på gulvet efter afslibning og behandling?

Er gulvet lakbehandlet, kan det betrædes et par timer efter den sidste behandling. Hvis gulvet behandles med lud eller olie, må det først betrædes dagen efter.

Hvornår kan jeg sætte min møbler på plads?

Du kan sætte dine møbler på plads ca. 24 timer efter sidste behandling. Ved lakbehandling er der dog en hærdningsperiode på minimum 3 dage, hvor der ikke må lægges tæpper eller plastik på gulvet.

Se flere spørgsmål og svar her.